Merchandise

Træning

Erfaring

Gæstebog

Det siger de

Dukbutik

Filosofi

Prospects

Billeder

Facebook

Artikler

 

SIDSTE NYT:

 

Teckkim.com går under jorden

 

”Et stort øjeblik for international forskning” fortæller Teckkim.com

 

Af Harry Callahan, AP


Den verdensberømte alsiske teck-dukker, Teckkim.com, har netop været hovedmanden bag udforskningen af en underjordisk vandfyldt grotte i den afrikanske stat, Senegal.

 

”Det er kommet i stand, fordi regeringen ville have hulen undersøgt – og da præsidenten, Abdoulaye Wade, er en af mine største fans, så vidste han jo godt, hvor han skulle henvende sig, hvis han ville have det bedste indenfor huledykning”, fortæller Teckkim.com.

 

Den alsiske dukker afviser at kommentere det rygter der går i dukker-kredse, nemlig at de amerikanske DIR-dukkere fra GUE takkede nej til opgaven, fordi de synes den var for farlig! Hvorefter den senegalesiske præsident måtte finde den store pung frem og hyre mesteren selv.

 

Hulen blev fundet af nogle hyrder i grænseområdet nær Mauritannien. Den nærmeste store by er Podor, hvor dukker-holdet havde deres base, når de var ude ved selve hulen. Hele området er meget ufremkommeligt og på grund af længden af dukkene, så var hele operationen en kæmpe logistisk prøvelse.

 

”Vi var et team på tre dukkere, nemlig mig og prospect’ene Morten og Ib. De to var med som støtte-dukkere og ydede en stor hjælp, så vi kunne flytte forskningen på området. Jeg skulle bare koncentrere mig om at udføre de krævende duk”, siger Teckkim.com. der tilføjer, at de også havde den indfødte bærer Mike med til at slæbe.

 

Blandt udfordringerne var både krokodiller, ekstrem dybde, høj varme og meget trange passager.

 

”Vores første mål var at komme gennem jordskorpen og den øvre kappe. Det klarede vi også nemt på de første to dages duk. Derefter var op til mig, at lave det store ryk, så jeg kunne komme gennem Asthenosfære og begynde med Mesosfæren. Det var ikke noget nemt duk”, siger Teckkim.com, der undstreger, at det var op til de to prospects at holde krokodillerne væk fra mesteren selv. 

 

Jordkloden består i grovetræk af seks lag:

Jordskorpen. (6)

Øvre kappe (5)

Asthenosfære (4)

Nedre kappe (mesosfære 3)

Ydre kerne (2)

Indre kerne (1)

 

 

 

Den alsiske teck-dukker-guru lavede alle sine duk på sin elektriske rebreather, hvor han havde monteret 2x50 liter tanke med Quatromix. Men den største udfordring var faktisk at fremstille et linehjul, der kunne holde snor nok. Men takket være støtte fra NASA lykkes det Teckkim.com at lægge optiske sensorer ud i stedet for en snor.

 

”Det gjorde det meget nemmere. I stedet for at rode med en snor kunne jeg bruge tiden på at tage prøver til forskerne tilbage i hovedstanden Dakar. Vi fik taget prøver helt ned til starten af den ydre kerne. Men da var jeg nødt til at vende om, fordi min Polarbear tørdragt brød i brand på grund af den ekstreme varme”, beretter Teckkim.com.

 

Det skulle vise sig, at det duk blev det dybeste på hele ekspeditionen. På de efterfølgende duk var målet at udforske hulen horisontalt og ikke så meget vertikalt. På ekspeditionens sidste duk lykkes det Teckkim.com med sin scooter at bevise, at hulen strækker meget længere end først antaget.

 

”Det er helt utroligt. Da jeg kom til enden af gangen efter cirka 57-58 timers hård dukning med den ekstra kraftige scooter kunne jeg høre, at der var nogle som talte schweizer-tysk lige på den anden side, så mit velkvalificerede bud, er at hulen ender et sted i Alperne. Men jeg kunne ikke få reberatheren med de ekstra store tanke igennem det sidste hul, det var altså meget trangt… Sådan er livet nogle gange. Men det var stadigvæk et meget givtigt duk – ja, hele ekspeditionen var jo fantastisk for den internationale forskning.”

 

De første forskningsresultater forventes at udkomme i løbet af 2012, men en række knogler som Teckkim.com er allerede blevet dateret til 27.000 før Kristi fødsel – og stammer med alt sandsynlighed fra en gigantisk forhistorisk ko, der er faldet i kilden og druknet.

  

 
 
Forside