Merchandise

Træning

Erfaring

Gæstebog

Det siger de

Dukbutik

Filosofi

Prospects

Billeder

Facebook

Artikler

 

Lang deko 

 

Af Teckkim.com


Forestil dig, at du flyder vægtløst og sanseløst. Ingen lyde, ingen synsindtryk, blot din egen intellektuelle kapacitet i et frit og ubegrænset rum. Nogle kalder det deko – jeg betragter det som en mulighed for nå det næste åndelige niveau.

Mange såkaldte ”tekniske dukkere” holder i dag deko på en time eller to. Selv almindelige dukkere brugere måske 20 minutter på at komme op fra et hyggevrag. Her er mulighederne selvsagt begrænsede – tiden er for kort. Jeg holder ofte meget lang deko; op til 30 dage i vandet, og derefter bruger jeg tid i et trykkammer. Når jeg nærmer mig slutningen af min deko i vandet, så har både mit udstyr og jeg skiftet udtryk, se eksempelvis billedet af min VR3 dukkercomputer efter mit duk til Atlantis.


Personligt vælger jeg at lade min krop glide tilbage til foster-stadiet under en lange deko. Jeg tager masken af, får min ernæring gennem et drop fra båden – og bliver tempereret med varmt saltvand og blodplasma (hvilket skærer væsentligt ned på deko-tiden) gennem droppet. Det får mig til at slappe af og fjerner opmærksomheden fra mine kropslige behov. Til gengæld frigøre manglen på sanseindtryk uhyrlige mængder mental energi. Det tillader mig at bruge tid på filosofi, mine kommende dukker-planer, udviklingen af nye Teckkim.com-produkter. Det er set, før, at jeg er kommet direkte op fra deko og har lavet de tekniske tegninger til et produkt lynhurtigt.


Det er også her, at jeg får mine bedste idéer; det er når jeg hænger i min egen verden, at jeg virkelig tænker ”ud af boksen” og er nyskabende. Tidligere gjorde jeg det meget, når jeg var på toilettet. Men efter adskillige forsøg, må jeg erkende, at det ikke er hensigtsmæssige at overgå til fosterstadiet, når man har afføring liggende 20 centimeter under sig.


Hvis jeg mangler inspiration under deko’en, så ved min hjælpedukkere, at det eneste, som kan gøre en forskel, er min modificerede vandtætte boom-box. Jeg har adskillige kassettebånd til den. Men når jeg hænger på snoren, så vender jeg altid tilbage til to båndmix jeg har lavet: ”Deep Deco” og ”Silly Deep Deco”. Blandt kunstnerne på ”Deep Deco”-båndet er Baptized in Blood, Sarah's Charity, Kvelertag og Samantha Fox. Det sætter altid noget i gang oppe på første sal.


Når dukkere siger, at de ikke kan lide deko, kan jeg kun ryste på hovedet: Det er fordi de ikke ved, hvordan man frigøre den mentale energi – eller fordi de er bange for den!
 

 
Forside