Merchandise

Træning

Erfaring

Gæstebog

Det siger de

Dukbutik

Filosofi

Prospects

Billeder

Facebook

Artikler

Ekspeditionen

Af Teckkim.com

Gennem mange år har jeg ventet på at udruste en ekspedition til et ufremkommeligt vrag, som har plaget mig siden jeg hørte om det første gang.

Historien starter da jeg snakkede med en gammel fisker ved Helsingør. Den gamle gubbe berette en skrøne om et smukt linjeskib, der skulle være gået ned i området. Han havde dog ikke mange detaljer – og der var mere tale om andenhåndsrygter og ammestue historier.

Men gennem mange års detektiv-arbejde i forskellige arkiver lykkes det at opspore en gammel skibsoversigt fra rederiet Seeklöse i Bremen. Her fremgik det, at et skib ved navn ”Zwilling” var forsvundet under mystiske omstændigheder i forrige århundrede. Der var flere overlevende – og de anslog afstanden ind til kysten ved Helsingør til cirka én kilometer. Farvandet er meget lumsket og min store erfaring fortæller mig, at man ikke altid kan stole på øjenvidne-beretninger ved forlis.

Alligevel brugte mit team og jeg oplysningerne som udgangspunktet for vores søgen med sidescan-sonar. Vi brugte dykkerskibet ”Hundredeårsfalken” – hvilket var en bekostelig affære, men nu skulle det være! Og Falken er det bedste dykkerskib på de kanter. Man siger jo, at heldet følger de tossede, så efter kun tre dages søgen i farvandet omkring Helsingør slog sonaren ud – og nærmest skreg vrag til os.

På grund af dybden og strømmen valgte vi at bruge vores nye scootere fra Teckkim.com på det første duk. Det første dykkerhold strøg af sted – og hvilket syn der ventede os, da vi dukkede ned af en skråning på havbunden: Vraget lå for foden af skråningen. Stævnen pegede i nordlig retning, dækket hældede mod land og vraget var rimelig stort. Styrehus og ankerkassehus var desværre forsvundet og vraget var i det hele taget noget sammensunket.

Ret hurtigt vidste vi, at vi var på rette spor, da vi flere steder på vraget fandt navnetræk, der viste, at det var ”Zwilling”, som lå så smukt der. Godt nok var navnet oversat til engelsk. Men det var her, hun havde fundet sin våde grav.

Omkring og inde i vraget var der hundredevis af havkarudser. Overalt kravlede strandkrabber og vragets ydersider er overgroet med blåmuslinger. Sigtbarheden variererede fra dyk til dyk fra 0 til 15 meter, men ofte 3-8 meter.

I teamet er vi blevet enige om at offentliggøre positionen, så andre hardcore teckdukkere kan få glæde af det fine duk. Vraget findes på GPS (ED50)56.01,560 og 12.36,672. Men pas på, der er masser af strøm, dybde og kulde – det er ikke noget nemt duk.

I øjeblikket planlægger vi en ekspedition for at lave noget seriøs penetration på vraget. Hvis du mener du har, hvad der skal til for at dukke med Teckkim.com på vraget, så send mig en mail.

Billederne til denne artikel er taget af en af mine gode venner og fotografer, Bends.dk. Det er nemlig ikke noget nemt vrag at indfange i linsen på grund af strømmen.

 
Forside