Merchandise

Træning

Erfaring

Gæstebog

Det siger de

Dukbutik

Filosofi

Prospects

Billeder

Facebook

Artikler

Teckkim.com æresborger i Singapore

Af Teckkim.com

Teckkim.com er på grund af sin store indsats for dukning i Singapore blevet udnævnt til æresborger i bystaten – og har fået en vej opkaldt efter sig: Lim Teck Kim Road (Lim betyder ”Højtærede techdukker-guru” på kantonesisk).  

Teckkim.com har gennem de seneste år trænet frømandskorpset i byen – og desuden deltaget i flere anti-terror aktioner på dybt vand sammen med korpset.

Rapporterne fra aktionerne er selvfølgelig stadig hemmeligt stemplet, men det forlyder, at adskillige terrorister måtte sande, at undervandskrig med Teckkim.com ikke noget man skal prøve på. Rygterne om aktionerne er selvfølgelig heller ikke blevet færre, efter der blev fundet spor efter undervandseksplosioner og skudhuller fra et M60-gevær på 540 meters dybde udfor Singapores kyst.

”Det har jeg naturligvis ingen kommentarer til”, lyder det kort fra Teckkim.com, da han bliver forholdt rygterne.

Det er Premierministeren i Singapore, Lee Hsien Loong, der har besluttet at tildele Teckkim.com den store ære, samt valgt den vej i bystaten, som fremover skal hedde intet mindre end Lim Teck Kim Road - den præcise beliggenhed kan ses på kortet nederst på siden.

”Jeg er selvfølgelig utrolig stolt over denne ære. Jeg har allerede været i Singapore for at modtage lykkeønskningerne fra premierministeren. Jeg besøgte selvfølgelig også ”min” vej. Det er en dejlig skyggefuld vej i det centrale Singapore. Nu er det spørgsmålet om jeg ikke skal købe en lejlighed på ”min” vej, det er jo et utroligt dejlig sted, siger Teckkim.com.


 
Forside